Cocoon Fires loft biopejs kendt fra TV2
Cocoon Aeris er den lofthængte biopejs, som er kendt fra Go’ Morgen Danmark og Go’ Aften Danmark på TV2. Her kan man ofte se Cocoon Aeris’ flotte flammer i baggrunden af studiet, både når de sender fra Københavns Hovedbanegård eller fra Tivoli.
Denne udgave af Cocoon Aeris består af Cocoon Globen og et sort loftbeslag og stang.
Vær opmærksom på, at den sorte loftstang, som medfølger, ikke er en teleskopstang og derfor ikke kan justeres i højden eller rotere, som man kan med Cocoon Globen med loftstangen i poleret stål. For at justere længden på sin Cocoon Aeris, med det sorte loftbeslag og stang, skal man derfor benytte sig af forlængerstænger.
Det medfølgende sorte loftbeslag og stang består af følgende:
1 stk. standard loftbeslag (til fladt loft)
1 stk. 100 cm forlængerstang
1 stk. 50 cm forlængerstang
1 stk. 25 cm forlængerstang
1 stk. 25 cm samleled
Samleledet er den del af loftbeslaget, der skal monteres til Cocoon globen og den skal derfor benyttes i alle monteringskombinationer.
Med til Cocoon Aeris medfølger også Cocoon’s eget bioethanol brandkar på 1,5 liter, som giver op til 6 timers brændetid på én opfyldning. Brandkarret er et manuelt brandkar og biopejsen skal derfor ikke tilsluttes strøm.
Biopejsen vejer blot 24 kg, hvilket betyder at Aeris fra Cocoon ville kunne hænge på næsten ethvert loft.
Cocoon Aeris er designet af Federico Otero, og modellen findes i tre forskellige kombinationer: Cocoon Aeris Sort med sort loftbeslag, Cocoon Aeris Sort med teleskopstang i poleret stål og Cocoon Aeris i poleret stål med teleskopstang.
OBS. Skruer til montering er ikke inkluderet.